Svejsecertifikater

Svejsecertifikater udstedt og akkrediteret af TÜV i henhold til EN ISO 9606 serien

Svejsecertifikater Svejsecertificering AdVisio Software Uafhængig kontrol Svejsning EN 1090 DS/EN ISO 3834 WPQR Svejseprocedurespecifikation Svejserådgivning

Svejsebeviser

Svejsecertificering

Vi tilbyder akkrediteret certificering af svejsere, svejseoperatører og svejseopstillere med eller uden PED-godkendelse. Svejsecertifikater eller svejseattester udstedes af akkrediteret samarbejdspartner – TÜV.

Svejsekompetencer

Udvid virksomhedens svejsekompetencer med svejsebeviser som dokumentation for svejsekompetencer

Svejsekvalifikation

Vi tilbyder svejsecertifikater udstedt og akkrediteret af TÜV inden for følgende standarder

Svejsekvalifikationerne kan udstedes i henhold til:

  • EN ISO 9606-1 (Kvalificering af svejsere og stål)
  • EN ISO 9606-2 (Kvalificering af svejsere, aluminium og aluminiumlegeringer)
  • EN ISO 9606-3 (Godkendelsesprøvning af svejsere, kobber og kobberlegeringer)
  • EN ISO 9606-4 (Godkendelsesprøvning af svejsere, nikkel og nikkellegeringer)
  • EN ISO 9606-5 (Godkendelsesprøvning af svejsere, titan og titalegeringer samt zirconium og zirconiumlegeringer)
  • EN ISO 14732 (Kvalificering af svejseoperatører og svejseopstillere til mekaniseret og automatiseret svejsning af metalliske materialer)
  • Hårdlodning
Svejsecertifikater i henhold til EN ISO 9606 serien

Certificeringsprocessen

Certificeringsprocessen for svejsecertifikater forløber som følger:

Før certificeringen

Når du anmoder om certificering, vurderer vi, om du er i stand til at gå op til en prøve. Før vi kan gå i gang med certificeringen, skal vi i fællesskab have styr på:

  • Hvilket certifikat og grundmateriale ønsker du eksamination i? (standard, type, plade, rør osv.)
  • Skal det være med eller ude PED-påtegning?
  • Hvilken svejseproces?
  • Hvor og hvornår skal prøven finde sted? (F.eks. i din virksomhed)
  • Skal der tages særlig hensyn? (f.eks. sprog)
  • Har du svejsevejledninger til rådighed og formår du at følge den (pWPS ell WPS)?
  • Skal der tages særlige hensyn til sprog, dysleksi, audiotive vanskeligheder el.lign.

Du kan desuden blive bedt om at fremlægge dokumentation eller give yderligere information, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt ift. certificeringen.

I de tilfælde, hvor svejserens færdigheder findes tilfredsstillende, kan han/hun gå videre til prøveaflæggelse/eksamination. Der udfærdiges en fortrolighedserklæring, der underskrives af kandidaten.

Prøveaflæggelsen

På det aftale prøvningssted og -tidspunkt kontrollerer inspektøren svejserens/eksaminandens dokumentation på legitimation. Eksaminanden underskriver en erklæring, hvor han/hun erklærer sig enig i at bruge certifikatet korrekt.  Under prøveaflæggelsen vurderer prøvningsinspektøren fra Advisio dine faglige kvalifikationer, heriblandt om du forstår og følger de svejseprocedurer, der ligger til grund for svejsningen. Inspektøren kontrollerer også, om de emner, der skal prøves, opfylder kravene specificeret i henholdsvis ISO 9606 og ISO 14732.

Eksaminanden forbereder og ophæfter svejseprøven.

Inspektøren sikrer at svejseprøven mærkes med ID-mærke, eksaminandens ID, Inspektørens ID og dato.

Inspektøren medtager svejseprøven til en DT-test (destruktiv test). Hvis du ønsker PED-påtegning skal prøven desuden gennemgå en NDT-test (Ikke destruktiv test) iht. gældende standard. Vi anvender ekstern leverandør til NDT/DT-tests og disse kan udføres som akkrediteret prøvning, hvis det vurderes nødvendigt. 

Test og certifikatudstedelse

Inspektøren vurderer svejseprøven visuelt. Ved accept af den visuelle test kan svejseprøverne gennemgå DT (destruktiv test) for godkendelse. Såfremt der er krav til PED skal der foretages supplerende NDT iht. gældende standard.

NDT/DT test kan udføres som akkrediteret prøvning såfremt dette vurderes nødvendigt.

Hvis certifikatudsteder godkender den samlede prøvning kan der udstedes et certifikat. Hvis prøven ikke bestås, henvises til mere træning inden en evt. ny prøveaflæggelse.

Certifikater fremsendes til rekvirenten elektroniks og i original papirudgave.

Efter certificering

På rekvirentens opfordring kan AdVisio uploade certifikatet i AdVisio Software.

AdVisio kan ved henvendelse af- eller bekræfte om en person har gyldig svejsecertifikat samt oplyse hvilken standard, vedkommende er certificeret i. Vi udleverer dog ikke certifikater uden rekvirentens skriftlige samtykke – medmindre det er et lovkrav.

I tilfælde af, at certifikatet misbruges, kan det suspenderes. Groft misbrug vil blive indberettet til de danske myndigheder.

 

Certificeringsbetingelser

Rekvirentens og eksaminandens og certifikatholderens forpligtelser er:

Rekvirenten og eksaminanden underskriver en tro og love erklæring med forpligtelse til:

  • At fremlægge den dokumentation og information som AdVisio finder nødvendig 
  • Ikke at tage del i svigagtig praksis 
  • Ikke at offentliggøre bedømmelsesmateriale
  • Ikke at anvende uautoriserede hjælpemidler
  • Kun at anvende certificeringen indenfor gyldighedsområdet
  • Ikke at anvende certifikatet på en misvisende måde eller en måde der bringer AdVisio i miskredit
  • Ikke at udtale sig misledende om AdVisio
  • At anmode om PED-påtegning af certifikatet ved krav om PED-godkendelse
  • Straks at meddele AdVisio om ændringer som påvirker evnen til at overholde certificeringskravene
  • At returnere certifikater og afbryde brugen heraf, hvor certifikatet er suspenderet eller tilbagetrukket
Svejsecertifikater

Upartiskhed

Svejsecertifikater Upartiskhed

AdVisio har interne retningslinier og procedurer, der sikrer objektivitet og upartiskhed i relation til virksomhedens certificeringsaktiviteter. Ledelsen i AdVisio sikrer derigennem, at der ikke opstår økonomiske eller sociale interessekonflikter i forhold til de virksomheder, for hvem AdVisio sælger svejsecertifikater – sådan at forstå:

  • at AdVisio stiller alternativ medarbejder til rådighed, hvor der måtte være familiære relationer til kandidater, som kan så tvivl om opretholdelse af objektivitet og upartiskhed
  • at AdVisio  afviser at varetage certificeringsaktiviteter i de tilfælde, hvor upartiskhed og objektivitet ikke på anden måde kan sikres
  • at AdVisio ikke har økonomisk interesse i virksomheders resultat, for hvem AdVisio tilbyder certifikater
  • at AdVisio løbende kontrollerer bedømmelsesresultater for tegn på snyd

AdVisio ledelse, og AdVisio inspektører underskriver således en habilitetserklæring, hvoraf det fremgår at habilitet i ovenstående forhold opretholdes.

Klagevejledning

En klage i forbindelse med certificeringsprocessen skal indgives skriftligt og stiles til Allan Vester (dir.). Du kan finde vore kontaktoplysninger her.

Omfatter din klage en anke over vores beslutning under certificeringsprocessen skal klagen være indgivet senest 4 uger efter du er blevet bekendt med vores beslutning.

Ved modtagelsen af din klage vil den blive registreret i vores afvigelses- og reklamationsbehandlingssystem og vi vil sende dig en bekræftelse for modtagelsen indenfor 5 arbejdsdage. Vi har derfor brug for dine kontaktoplysninger, vores projektnummer/ordrenummer, eventuelt reference til dokumentation og en beskrivelse af din klage.

Vi vil kontakte dig, hvis det under behandling af din klage bliver nødvendigt med uddybende kommentarer.  

Når vi har behandlet din klage, vil du indenfor 2-4 uger modtage afgørelsen og eventuelt en handlingsplan. Afhængig af omfang og kompleksitet kan behandlingstiden være af længere varighed. I sådanne situationer vil du blive løbende orienteret om sagens gang. Når klagen er færdigbehandlet vil du modtage en skriftlig afgørelse på din klage og muligheder for anke.

Svejsecertifikater Klagevejledning